Spørgsmål fra Kasper, 23 år

Mig og en kammrart skulle trade knive, og da han sender den bliver den accepteret af en fake profil med mit navn og profilbillede, jeg loggede ind på en hjemmeside for cirka 2 måneder siden, og der skiftet jeg alt, altså API og password og det. Men er det så ham der er blevet API scammet, det er nemlig kun hans der er væk? Vi forstår det bare ikke når mit billede og navn var på scammeren? Og den blev accepteret med det samme nemlig.

Svar fra rådgiver

Hej Kasper,

Jeg er ked af at høre, at din vens kniv er væk. Nu hvor det er hans kniv, der er forsvundet, er det rigtigt forstået, at det er ham og ikke dig, der er blevet API-scammet.

Det er rigtig godt, at du opdagede, at du var røget ind på en falsk hjemmeside, og at du gjorde dét, man så bør gøre – nemlig skifte alt, så din konto blev sikker igen. Det lyder, som om din konto er sikker, så jeg vil i stedet for skrive, hvad din kammerat bør gøre, og så kan du give dén information videre til ham:

Du skriver, at I ikke forstår det, når dit billede og navn var på scammeren. Og det er også forvirrende, men det er meget normalt i API-scam. Den aktive API-key har gjort, at din kammerats konto er blevet overvåget automatisk fra et sted i verden, og de har kunnet se, hvad han har lavet på den. I dét øjeblik, der kommer et byttetilbud fra dig, opretter de en identisk profil med dit navn og dit billede, som sender ham et nyt byttetilbud. Samtidig med dét, annullerer gerningsmændene automatisk det første, så han slet ikke når at se det. Og så kommer han til at acceptere handlen med den falske profil. Hvis din ven havde kigget godt efter, havde han kunnet se, at der i toppen stod “Du er ikke venner med denne profil”, og at profilens Steam-level var anderledes end dit. Men det er småting, man desværre nemt overser.

For at sikre sin konto, skal din kammerat følge vores vejledning om API-scam, og derudover er det smart at anmelde sagen til politiet, så de kan tage over med efterforskningen, og så han måske kan få sine penge tilbage.

Hvis I har lyst, kan I derudover begge tjekke vores Counter Strike-side ud, hvor der er nogle gode råd til at handle sikkert i spillet. I må endelig skrive en kommentar neden for, hvis I har mere brug for hjælp. Jeg håber, din kammerat får sikret sin konto 🙂

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Nicklas hvis man køber et spil kan der så være risiko for at det bliver hacket

2 år siden

Emil, ekspert Hej Nicklas. Tak for din kommentar. I alle spil er der en risiko for at blive hacket, ja, men det er i højere grad selve platformen, man skal sørge for at passe på. Hvis du fx køber et nyt spil på Steam, er det stadig din Steam-profil og ikke det nye spil i sig selv, der kan blive hacket. Du kan finde nogle gode råd til at sikre sine konti her. Hvis du har planer om at trade skins med andre, kan du læse de her gode råd for at undgå at blive snydt. Vh Emil fra scammed.dk

2 år siden

Skriv en kommentar ...