Spørgsmål fra Ida, 12 år

Jeg vil rigtig gerne vide om jeg måske kan have en lille chance for at få alle mine ting tilbage fordi det har kostet ret mange penge

Svar fra rådgiver

Hej Ida

Det er så mega ærgerligt, at miste både Robux og de ting man er rigtig glad for.

Der er en lille chance for, at du kan få tingene igen, men det kommer an på, hvordan du mistede dem.

Hvis nogen har hacket din konto, så er der en lille chance. Roblox kan nogle gange give tingene tilbage, hvis de kan se, at andre har overtaget din konto.

Hvis du har brugt dine Robux i en handel eller byttet dine gode ting i en handel, med en der snydt dig, er chancen desværre mindre.

Lige meget hvad så kan du lige nu gøre de her ting.

1. Fortæl en voksen, hvad der er sket. Både fordi du har brugt mange penge, men mest bare for ikke at være alene med sådan en træls oplevelse.

2. Skift din adgangskode til en ny, hvis du stadig har adgang til din konto.

3. Skriv til Roblox Support på support.roblox.com. Du kan eventuelt bede dine forældre eller en anden voksen om hjælp.
Skriv, hvad der skete, og så kan Roblox support fortælle om de kan hjælpe.

Det er vigtigt for mig, at understrege, at de eneste der kan hjælpe er Roblox support. Nogen fortæller om, at de bliver kontaktet af andre der siger de kan hjælpe eller at de finder annoncer for nogen der kan hjælpe med at få items og Robux tilbage, men det er med meget stor sandsynlighed svindel.

Til sidst vil jeg bare sige, at du desværre ikke er alene om, at prøve det her. Der er rigtig mange der oplever at blive hacket eller snydt på andre måder. Det hjælper dig selvfølgelig ikke med at få dine ting igen. Men måske er det bare rart at vide, at du langt fra er alene om at opleve den slags.

Mange hilsner
Niels-Christian

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...