Spørgsmål fra Carina Romeri, år

Hej med jer.
Roblox har slettet min søns konto og afspiser os med standard svar. De har ingen beviser at sende og nægter fuldstændig at samarbejde. Jeg brugt deres formular som anvist på deres side og bedt om dokumentation for det de mener min søn har gjort. Jeg har bedt om at få alle de penge retur vi har brugt derinde, det nægter de også. Hvad gør man så? Jeg mener jo det er tyveri og at de uden advarsel blot vælger at slette hans konto?

Svar fra rådgiver

Hej Carina,

Jeg ville kunne hjælpe bedre, hvis jeg vidste, hvad de skriver i standardsvaret. Det lyder frustrerende ikke at føle, der er hul igennem. Hvis I har gjort som du siger at udfylde formularen, hvor i i formularen på www.roblox.com/support har valgt “Moderation” som “Type of help category” og så “I was wrongly moderated for my behaviour or the behavior of an alternate account” og beskrevet, at I er uforstående, virker det underligt, at de kommer tilbage med et standardsvar.

I forhold til spørgsmål om, hvad man så gør, er svaret desværre, at man ikke gør så meget. Spil, både Roblox og andre, har enormt frie rammer på grund af de retningslinjer, man accepterer, hvor de i princippet kan fjerne spil, slette en konto eller andet, uden de skal redegøre videre for det. Men det er klart, at hvis de gør det uden grund, så kan man gå videre med det, som man ville, hvis enhver anden virksomhed svindlede.

I dén her sammenhæng er det dog svært at forestille sig, at der ville komme noget ud af det, eller at det ville ende som en egentlig sag om tyveri. Og det er en ret omstændig proces. Roblox behøver ikke at give en advarsel, hvis de mener, at din søn har gjort noget, der forbryder sig imod deres retningslinjer. Det kan sagtens være, at han er helt uskyldig, men han kan også enten bevidst eller ubevidst være kommet til at skrive eller gøre noget, der medfører en udelukkelse. Men dét bør Roblox jo så selvfølgelig fortælle i deres svar, hvad der konkrete medførte udelukkelsen.

Har du mulighed for at sende mig en mail på emil@scammed.dk, hvor du deler standardsvaret med mig? Så kan jeg se, om det giver anledning til andre idéer videre herfra.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...