Spørgsmål fra Janet, 51 år
Spørgsmålet er redigeret af scammed.dk, da det indeholdt personlige oplysninger.
Hej
Jeg skriver til dig, fordi jeg tror, jeg udsættes for love scam og jeg er rigtig bange for jeg bor selv og manden kender min adresse.
Kort fortalt, at jeg møder en fyr på Tinder, der fortæller mig, at han er engelsk statsborger, men arbejder i Danmark for Fodboldklubben Rotherham FC, og denne kontrakt er ikke lovlig i lang tid.
Først lovede han at møde mig, men den bil, han kører i, bryder sammen, han siger så at han kommer og vil være i danmark i en uge og bestille flybillet men kommer aldrig, og jeg må selv finde ud af at han ikke kommer.
Han hævder også, at han ansøger om dansk statsborgerskab og har brug for at vende tilbage til England og gøre noget papir klar og derefter rejse til Tyrkiet.
Han rejser tilbage til England, fordi han endelig fik sit ophold i Danmark sponsoreret af det tyrkiske Fottball Forbund og han sender mig de dokumenter som jeg har vedhæftet.
Så beder han mig om min hjælp, hvis jeg kan oprette en konto i et bitcoin firma, jeg finder senere ud af, at handelsfirmaet bruger falsk adresse, i mit navn, fordi hans konto er lukket, fordi han har modtaget en masse fonds fra TFF , skriver han til virksomheden, at vi er en forlovet, men det er en løgn. Jeg spørger, om der er nogen risiko for mig ved at oprette kontoen, han siger nej, og jeg opretter en konto.
Da de mange penge går ind usd 388.552,00 skal jeg pludselig nødt til at betale skat for 13000 euro, og det gør jeg ikke, og for kort fortalt, at han nu truer mig med fængsel, og at Tyrkisk Føderation kommer efter mig og vil kræve, at jeg skal betale usd 388.552,00 tilbage.
Jeg vil ikke have hans penge eller ham for den sags skyld men jeg vil heller ikke i fængsel og ønsker at stoppe denne mand. fordi andre kvinder ikke er i de samme situationer som mig.
Jeg håber, at du vil hjælpe med enten at stoppe denne mand for føler mig virkelig truet og er bange for det passer det han fortæller mig.
Jeg har skrevet til Rotherham FC Club, The TFF og STB og nu jer. Jeg har dokumenter der kan bruges imod ham.
Svar fra rådgiver
Hej Janet,
Det lyder virkelig ubehageligt det du er blevet udsat for. Når andre misbruger ens tillid på den måde som du har oplevet, er det helt naturligt, at blive bange og utryg.
Love scams er desværre ikke noget vi kan hjælpe med på scammed.dk. Scammed.dk yder hjælp, støtte, råd og vejledning til personer, og pårørende til personer, der har været udsat for scams i forbindelse med handel af skins i computerspil. Love scams, og dermed din situation, falder således uden for vores kompetenceområde, og vi kan derfor desværre ikke hjælpe dig.
Når det så er sagt vil jeg dog stadig gerne give dig et råd med på vejen. Du skriver, at manden truer dig med fængsel og at den Tyrkiske Føderation vil komme efter dig. Som jeg læser dit brev har du ikke gjort noget forkert, da du, for mig at se, har handlet i god tro. Jeg vil derfor råde dig til at anmelde sagen til politiet, da de har de bedste muligheder for at hjælpe dig, og for at sikre, at andre kvinder ikke bliver udsat for det samme. Du kan anmelde sagen her.
Du skriver, at du har dokumenter, der kan bruges imod ham. Det er rigtig godt, da det ofte er den slags beviser politiet har brug for, for at kunne opspore en gerningsmand. Jo flere beviser du kan give politiet, des stærkere står din sag, og des større sandsynlighed er der for, at politiet kan finde gerningsmanden. Det er dog væsentligt at du er opmærksom på, at en anmeldelse til politiet ikke er ensbetydende med, at gerningsmanden bliver fanget. Men sandsynligheden for det sker er langt større, hvis du anmelder, fremfor hvis du ikke gør.
Jeg håber du kan bruge svaret og snart får redt trådene ud.
De bedste hilsner,
Stine fra scammed.dk
Kommentarer
Viser 0 kommentar