Spørgsmål fra lasse, 15 år

hej for ca 1 uge siden trykket jeg på en link som en pro spiller sendte til mig efter vi havde 1v1 om en præmie. da jeg så trykker på Linket trykker jeg vist for hurtig uden og læse hvad der stod på siden så jeg tror jeg kom til at Deaktivere min Steam Gaurd så jeg blev syr på ham pro spillern han fortæller mig så at under Steam chatten står det som om jeg havde sendt det og efter jeg kom til at Deaktivere min Steam gaurd så jeg kan ikke komme ind på min steam mere min mail er ikke tilknytter mere og har prøver alt jeg har Mistet at hvad jeg ejer og det er virkelig træls jeg har Regner hele mit beløb sammen fra min mail fundet alt med steam tegnebog/ betaling og regnet sammen jeg har Mistet samlagt i DDK 3.843 Kroner og det er virkelig sur røv for en på 15 Hvad gør jeg

Svar fra rådgiver

Hej Lasse.

Jeg er ked af at høre, at du er blevet snydt. Det lyder, som om du er blevet udsat for API-scam, hvis nogen har kunnet få adgang til din konto og skrive en besked til pro-spilleren fra din konto. Normalt anbefaler vi folk, at de følger vores guide om API-scam, hvis de er blevet udsat for noget lignende, hvor de har klikket på et link, de ikke skulle have klikket på. Du skriver dog, at du slet ikke har adgang til din konto længere, og hvis mailen er blevet ændret, har du jo heller ikke mulighed for at nulstille dit password.

Mit bedste bud ville være, at du skriver til Steam-supporten. De vil spørge om nogle ting, så de er sikre på, at det er dig, der ejer den. I og med at det faktisk er din account, bør det ikke være et problem at svare på deres spørgsmål og bevise, at du er den retmæssige ejer.

Du kan læse lidt mere her om, hvad Steam Support forventer af dig for at bevise, at du er ejeren af accounten. Det korte af det lange er, at du skal dokumentere tidligere køb på kontoen, og du skal skrive til dem, hvilke game codes, der er blevet aktiveret på den, hvis du har købt koder på fx G2A og aktiveret dem i Steam. Da du stadig har adgang til din mail, har du jo nem adgang til din købshistorik, som du også har brugt til at nå frem til de 3.843kr, og derfor vurderer jeg, at chancerne er rigtig gode.

Husk desuden, som Steam skriver på deres hjemmeside, at du kun bør logge ind med din Steam-account på følgende to sider, medmindre du virkelig har styr på, hvad der er legit, og hvad der er falsk: de sider er steampowered.com og steamcommunity.com

Jeg har også en anden pointe, og det er, at 1v1 om præmier er rimelig usikre. Der er mange, der aftaler at spille en 1v1 om fx 100kr, hvor taberen så ikke sender pengene, når vedkommende burde, og derfor kan det være en god idé ikke at wager for alt for høje beløb. Derudover vil jeg anbefale, at du for fremtiden ikke trykker på nogen som helst links, der bliver sendt i Steam-chat, uanset om de er fra dig eller en anden. API-scam er nemlig én af de værste former for scams, fordi man (som du har oplevet) kan miste hele sit inventory eller tilmed hele sin account.

Jeg håber, at du ender med at få din account tilbage. Det er enormt ærgerligt at blive scammet, og det er jo ret slemt, når det er hele kontoen, der bliver taget. Skriv til support, og dokumenter dine køb, og så bør du kunne få den tilbage!

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Tristan Jeg blev scammed for robux jeg købte 800 men jeg betalte og så fik jeg ikke noget

5 år siden

Emil, ekspert Hej Tristan. Det lyder ikke særlig godt. Hvis du har købt Robux via den officielle side, eller hvis du har gjort det gennem de officielle apps til Android eller iOS, så er du ikke blevet scammet. Så kan der have været en fejl i betalingen, og så bør du skrive til supporten. Hvis du har købt Robux på en anden måde, kan det være, du er blevet scammet. Der er rigtig mange steder, der udgiver sig for at sælge billige Robux eller give dem helt gratis, men de er ikke legit. Hvis det viser sig, at du har brugt dit kreditkort på en side, der ikke er legit, er det vigtigt, at du får det opdaget, så de ikke kan trække flere penge. Fortæl dine forældre om det, hvis det ikke er dit eget kort, du har brugt. Hvis du derimod har købt af en anden spiller, som har scammet dig, kan du anmelde dem inde i spillet, og hvis det er en person, du har oplysninger på, kan du overveje at foretage en politianmeldelse. Husk desuden at følge vores guide, inden du handler fremover.

5 år siden

Skriv en kommentar ...