Spørgsmål fra Laurits, 13 år

Hej scammed.dk
Jeg er en som går meget op i Csgo, og vil altid have skins. Så valgte jeg at købe nogle csgo skins for 3000kr, men nogle gange vil eg gerne have nye så jeg bruger hjemmesiden [tradeit.gg] jeg har så haft api på min steam konto uden at vide det så det var en forket bot og trade som var blevet sendt via steam. jeg har kun steam beviser og moderator chats besked beviser. jeg læste jeres artikel og så man skulle have nogle beviser som jeg ikke havde, nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Svar fra rådgiver

Hej Laurits,

Tak for dit brev. Det er ærgerligt, at du er blevet scammet for så mange penge, så det er godt, at du skriver. Der er ikke så forfærdelig meget, du kan gøre igennem fx Steam for at få dine ting tilbage, så jeg vil stadig råde dig til at anmelde sagen til politiet.

Men du skriver også, at det er API-scam, og derfor er det vigtigt, at du får sikret din konto igen hurtigst muligt. Dét har vi en guide til, du finder her. Der er også et link, du kan bruge til at tjekke i fremtiden, om du har en aktiv API-key på din konto. Det bedste råd er, at du kun logger ind med din Steam på hjemmesider, du kender og ved, du kan stole på. Så er man nemlig sikret mod denne type scam i fremtiden.

Vi har en vejledning til, hvordan du politianmelder, som du kan finde her. Du skriver, at du har læst den før, men at du mangler nogle beviser, vi siger, man skal have. Det er ikke helt sådan, vi mener det. Vi nævner en række beviser, der er gode at have, og jo flere beviser, du har, desto bedre er det. Men man kan altid anmelde kriminalitet til politiet, uanset hvor mange beviser man har. Derfor bør du stadig sende en anmeldelse afsted til dem, og så har de mulighed for at spørge, hvis de mangler oplysninger.

Der er enormt mange forskellige typer scams i omløb, og selvom man passer rigtig meget på, kan man desværre blive udsat for svindel. Det bedste, man kan gøre, er at tjekke efter for at sikre, at man har fat i den rigtige bot – og så er det godt at tjekke efter API-key hver gang, man skal til at lave en trade. Så er man lidt mere sikker.

Med venlig hilsen.

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...