Spørgsmål fra lucas dhjorthi pålsson, 13 år

hej igår blev jeg snydt af to falske profiler på steam de sagde at jeg ville få pengene men jeg fik aldrig penge så nu har jeg anmeldt dem er der andet jeg kan gøre for at få mine to knive tilbage

Svar fra rådgiver

Hej Lucas,

Tak for dit brev. Jeg er ked af at høre, at du er blevet scammet. Det lyder, som om du er blevet udsat for scam med “falsk mellemmand”, hvor én af dem udgav sig for at være mellemmand, men i virkeligheden havde aftalt med den anden på forhånd, at de ville scamme.

Uanset hvordan det foregik, er det en rigtig træls situation, og jeg forstår godt, hvis du er ked af det eller vred over det. Det er aldrig sjovt at blive snydt, når man udviser tillid til andre mennesker på dén måde.

Du skriver i dit brev, at du allerede har anmeldt begge to. Jeg forestiller mig, at du har anmeldt dem ved at vælge “Report” på deres Steam-profiler. På den måde kan du hjælpe med, at de bliver blokeret fra at handle i fremtiden, så de ikke snyder andre. Så det er rigtig godt. Men det gør ikke, at du får dine knive tilbage, desværre, for det tilbyder Steam ikke at hjælpe med.

Det, du kan overveje at gøre, er at anmelde de to personer til politiet. Hvis du laver en politianmeldelse, er der en chance for, at politiet går ind i sagen, og at du dermed kan få dine ting tilbage. Det kræver dog, at du kan dokumentere jeres samtale, hvem de er og hvad du har mistet, da det skal lægges med som bevis. Og da man skal være 18 år gammel for at oprette en anmeldelse til politiet er du nødt til at få dine forældre til at hjælpe dig.

Hvis du gerne vil gå dén vej, skal du klikke dig ind på det her link og læse, hvad der står.

Min anbefaling til dig fremover er, at du ikke går først som sælger. Det er meget normalt, at køber går først, og derfor ville jeg undgå en handel, hvor jeg som sælger blev bedt om at sende mine ting først. Hvis du vil være endnu mere sikker på, at alt går, som det skal, kan du overveje at bruge en trusted mellemmand.

Du skriver også, at profilerne var falske. Jeg vil anbefale dig, at du lige kigger vores tjekliste igennem, som har nogle gode råd, der er værd at kende, inden du trader igen næste gang 🙂

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis der er mere, du vil have hjælp til.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 2 kommentarer

lucas dhjorthi pålsson okay jeg har læst alt men hvad hvis nu de bor i et andet land eller ja hvordan kan poletiet få mine knive tilbage?

4 år siden

Emil, ekspert Hej igen. Hvis vedkommende, der har scammet dig, bor i et andet land end Danmark, er det lidt sværere for politiet at gå ind i sagen. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen mulighed for, at de gør det. Hvis de går ind i sagen, vil du formentlig ikke få de samme knive tilbage, som du mistedet. I stedet vil du formentlig få knivenes værdi i penge i stedet, så du kan købe nye. Husk, at der kan gå meget lang tid (flere år), før der kommer noget ud af sager som den her. Så selv hvis du ender med at få medhold i sagen, bliver man nødt til at væbne sig med tålmodighed :) Med venlig hilsen Emi fra scammed.dk

4 år siden

Lucas dhjorthi pålsson Hej så jeg kan godt få mine ting tilbage eller hvad

4 år siden

Emil, ekspert Hej Lucas. Hvis du anmelder det til politiet, er der en chance for, at du kan få dine ting tilbage, ja. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå lang tid, og at politiet desværre ikke har ressourcer til at gå ind i alle sager om scams. På trods af det, er det den bedste mulighed, man har som scamoffer, og samtidig gør man politiet opmærksom på, at scams er et stort problem, der skal kigges nærmere på :) Med venlig hilsen Emil fra scammed.dk

4 år siden

Lucas Ok tak for hjælp

4 år siden

Skriv en kommentar ...