Spørgsmål fra Christian, 14 år

Der var en gut der loggede ind på min account og tradede alle min skins for over 600€, til sin egen profil med noget for 0.02€

Svar fra rådgiver

Hej Christian,

Tak, fordi du skriver ind til os. 

Det lyder umiddelbart ikke til at have været en særlig fed oplevelse. 600 euro er ret mange penge. 

Du skriver, der var en “gut”, som loggede ind på din account og tradede alle dine skins væk. Jeg læser det, som om det både kan være en ven/bekendt, som kender dine Steam-oplysninger, eller en scammer, du ikke ved hvem er.

Det er lidt svært for mig at gennemskue, hvilken form for scam du har været udsat for. Enten har du været udsat for et klassisk API-scam, hvor du er kommet til at logge ind på en falsk trading-side, og en anden dermed har fået adgang, eller også er du blevet decideret hacket. API-scam er desværre meget almindeligt og en meget udbredt scam-metode. At blive hacket er også et bud, men det er mere usandsynligt.

Men om du er blevet scammet gennem API-scam eller hacking, det har ikke så stor betydning for, hvordan du fremadrettet skal bære dig ad. 

Jeg tænker, at det vil være en rigtig god ide at melde det til politiet. Os fra scammed.dk kan ikke hjælpe dig med at få dine skins eller penge tilbage, men vi kan rådgive dig omkring, hvordan du kan handle og gøre noget ved det.

Derfor vil jeg råde dig til at gøre følgende:

API-scams kan være ret indviklede. Sam sagt bliver man oftest API-scammet, når man er kommet til at trykke på et link og logge ind på en hjemmeside, som ligner en officiel Steam-hjemmeside eller et legit tradesite.

Men ikke desto mindre kan du se, hvem du/din profil har lavet et trade med. Altså den profil, hvor dine skins er overført til. Tjek derfor modparten, altså scammerens profil, ud, og skaf alle de oplysninger, du kan om scammeren. Det er rigtig vigtigt at have de korrekte oplysninger, når man melder den her form for kriminalitet til politiet. De oplysninger, du skal have klar, kunne være: Scammerens bruger-id, profil/konto, adresse, telefonnummer eller email – hvis det altså er muligt.

Hvis du ikke ved, hvem der har scammed dig, kan du selvfølgelig ikke få adgang til alle de oplysninger. Men prøv dig frem. Søg eventuelt også på de sociale medier efter profilen/navnet. Hvis du kan finde informationer omkring scammeren, kan du altid prøve at komme i kontakt med vedkommende ad den vej. Hvis det er en bot, er der desværre ikke så meget at gøre. Tjek profilens venner. Har den nogen venner eller slet ingen? Hvis den har, så kan du forsøge at tjekke profilens venner.

Du kan anmelde hændelsen til politiet her.

Siden jeg mistænker det for at være et API-scam, vil jeg også råde dig til at følge vores API-scammed guide. Den fortæller præcis, hvad du skal gøre i den her situation, og du bør følge den hurtigst muligt.

Derudover vil jeg også råde dig til at følge vores guides til, hvordan du sikrer din Steam-account endnu bedre. Det kan du gøre her. Ved at sikre din konto er chancen for, at du bliver API scammed igen, minimal.

Med venlig hilsen,

Johan fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Georg jensen Prøvede at Trade med min ven men så sendte jeg min kniv til ham og så fik en dude som har hacket mig og så fik han den gratis

3 år siden

Emil, ekspert Hej. Jeg er ked af at høre, du er blevet scammet. Det lyder, som om du er blevet udsat for det, der hedder et "API-scam", og derfor vil jeg anbefale dig, at du hurtigst muligt går ind på det her link og følger guiden. Hvis du er blevet API-scammet, har andre nemlig blandt andet adgang til at se dine trades, og det er sådan, du blev scammet. Man bliver API-scammet ved at logge ind med sin Steam på en side, der ikke er legit, og derfor vil jeg anbefale, at du kun logger ind med din steam på Steams officielle sider i fremtiden. Det er også en god idé for en sikkerheds skyld i fremtiden at tjekke, om du har en aktiv API-key på din konto, inden du trader. Vh Emil fra scammed.dk

3 år siden

Skriv en kommentar ...