Spørgsmål fra Duncan, 21 år

Jeg blev skammede ved et api scam på steam og det er hvor jeg skulle sende mine to knive til min bror og så var det nogle der to dem fra mig. Hvad kan jeg gøre

Svar fra rådgiver

Hej Duncan,

Tak for dit brev. Når man er blevet udsat for API-scam, er der desværre ikke særlig gode chancer for at få sine ting tilbage. Oftest er det en person i udlandet, der står bag, og dét gør det svært for politiet at efterforske. Det er dog rigtig vigtigt, at du får sikret din konto igen.

Vi har lavet en guide, der indeholder alt dét, man bør gøre i din situation. Derudover har vi en tjekliste med gode råd til at handle sikkert, som blandt andet også handler om, at man ikke logger ind på en hjemmeside, man ikke kender eller ikke har fuld tillid til.

Oftest sker API-scam, fordi offeret kommer til at logge ind med sin Steam på en falsk profil, hvor der så bliver lagt en API-key ind, der gør, at gerningspersonen kan overvåge og påvirke ens handler. Da du prøvede at sende dine to knive til din bror, blev der formentlig oprettet en næsten identisk trade, du kom til at acceptere i stedet.

Jeg håber, du får sikret din konto hurtigt, og derudover kan du vælge at anmelde gerningspersonens profil til Steam, hvor der så er en chance for, at de bliver blokeret, så de ikke kan bruge samme profil til at scamme andre i fremtiden.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...