Spørgsmål fra Kate, 66 år

Jeg mistede 400000 dkk plus 90.000 euros, som jeg havde lært at trade mig til. Da jeg ikke ville sætte flere af mine egne penge på spil, men bad scammer om at bruge af de tradede penge, lø min konto lynhurtigt i 0 og jeg havde ingen penge. Jeg lavede ballade og firmaet en bank på Cypern med licenser og statsreguleringer betalte mig 200000 dkk tilbage. Det var jeg ikke tilfreds med,men de kunne ikke give mere.
Nogle måneder efter kontakter et nyt firma mig og tilbyder at skaffe mig resten tilbage, og pengene er på en frossen konto. Vi går igang og jeg betaler gebyrer, skatter og afgifter i store mængder, men lige om lidt får jeg mine penge id i min bank. Så kommer der nye gebyrer, der hedder gasfees og jeg ved snart ikke mit levende råd. Har nu brugt ca. 300000dkk ekstra på at forsøge at få pengene ind, men stadig forgæves. Der er nu gået over et år siden firma nr. 2 lovede mig penge retur og jeg har ikke set en øre. Hvad gør jeg nu.

Svar fra rådgiver

Hej Kate. Tak for dit brev.

Her på scammed.dk tilbyder vi rådgivning til folk, der er blevet snydt i handler med skins og andre virtuelle genstande i videospil, så din situation her falder lidt uden for, hvad vi kan rådgive om. Det bliver derfor et lidt kort svar herfra, og så er der andre steder, du kan finde bedre vejledning, hvis du stadig har brug for hjælp.

Dét, du har været ude for, hører vi desværre rigtig meget om. At nogen lokkes til at investere en mængde penge på en platform, og at alle pengene forsvinder igen. Herefter vil de samme bagmænd så udgive sig for at være nogle andre, der kan hjælpe med at få pengene tilbage, og sådan kan de snyde for endnu flere penge, inden det til sidst går op for offeret, at det er svindel, og det er så dér, jeg har indtryk af, at du står nu.

Fællesbetegnelsen for alle de her typer svindel er “investeringssvindel”, og det bedste og eneste råd, jeg kan give dig, er at du anmelder det til politiet. Politiet har en side, hvor du kan anmelde dét, og dén finder du ved at klikke her.

Med i anmeldelsen skal du sende al dén dokumentation, du har: altså billeder af kommunikation med gerningsmændene (beskeder, mails, osv) og dokumentation for dine overførsler fra din netbank. Derefter vil politiet gå i gang med at kigge på sagen, og så er der ikke mere, man som anmelder kan gøre.

Jeg håber, du på sigt kan få de tabte penge tilbage.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Kate [efternavn fjernet af scammed.dk]

3 år siden

Kate Tak for svar, det er godt at få bredt denne viden ud til flere. Desværre er vi i Danmark stadig så svage på dette kriminelle område, at man kan melde det til politiet, tale med en medfølende person, men så snart penge forlader landet, kan politiet ikke følge med længere. Så det er desværre en ringe service der. Jeg vil alligevel klikke på linket og se om de ikke er kommet lidt længere.

3 år siden

Skriv en kommentar ...