Spørgsmål fra William, 14 år

Er der mugligehede for at få skinsne tilbage

Svar fra rådgiver

Hej William,

Mange tak for dit brev. Jeg er ked af at høre, at du er blevet scammet for ~2.200kr. Det er rigtig mange penge, så jeg forstår godt, at du føler, det er en rigtig ærgerlig situation. Det er godt, at du skriver, så jeg kan forklare, hvad du kan gøre.

Den eneste måde, man kan få sine ting tilbage på, er at anmelde til politiet. Steam tilbyder (desværre) ikke at gendanne items, man har mistet til scam. Derfor  skal man anmelde i stedet. Vi har en guide til, hvordan man anmelder, som du kan finde her.

Her i dit spørgsmål har du ikke skrevet så meget om, hvad der er sket, men det er vigtigt, at politiet får så mange detaljer som muligt. Du bør derfor skrive, hvordan du handlede, og du bør sende så mange beviser som muligt med: screenshots af dig og scammerens kommunikation, screenshot af hans Facebook-profil, Steam-profil osv.

Jo mere, du kan sende med, desto bedre muligheder har politiet for at finde ud af, hvem der står bag, og hvad der er sket, så de kan hjælpe dig. Hvis der kommer en sag ud af det, vil du kunne få dine penge tilbage.

Du kan også vælge at gå ind og anmelde vedkommende til Steam ved at gå ind på hans profil. Så er der en chance for, at personen bliver blokeret fra at kunne handle i fremtiden, men du får altså ikke dine skins tilbage.

Jeg håber, du har mod på at anmelde. Hvis du har flere spørgsmål til os, kan du skrive en kommentar i bunden af siden, og så vil jeg forsøge at hjælpe dig videre 🙂

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...