Sådan sikrer du dig selv, når du handler i Fortnite

På denne side har vi samlet en række videoer og artikler, der giver dig viden om, hvordan du kan sikre dig selv (og andre), når du handler.

Følg punkterne herunder:

 

Spring teksten over og se en video, hvor Emil forklarer alt om trading og handel i Fortnite👇

Trading og handel i Fortnite

Det er ikke muligt at trade skins i Fortnite mellem spillere. Trading er ikke en funktion i spillet – du kan heller ikke sende et skin til en ven, medmindre du køber det som en gave. Hvis du allerede har fået et skin gennem et tidligere battle pass eller en tidligere sæson, kan du desværre ikke overføre det til en anden profil. Det betyder, at skin trade i Fortnite er helt udelukket.

Hvordan handler man i Fortnite?

Hvis en anden spiller gerne vil have et af dine skins, som ikke længere findes i shoppen, kan de kun få det ved at købe hele din konto. Det er en stor beslutning at sælge sin konto eller købe en andens, og det indebærer også en stor risiko. Derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at købe eller sælge en konto.

Hvorfor er det så risikofyldt?

Når du køber en Fortnite-konto, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Den største risiko er, at den person, du køber kontoen af, kan nulstille adgangskoden ved at trykke på “glemt password” og få et nulstillingslink sendt til sin mail. På den måde kan de let tage kontoen tilbage.

For at undgå det, er folk begyndt at købe både Fortnite-kontoen og den tilhørende mailkonto – men det er heller ikke sikkert. Sælgeren kan kontakte Epic Games og sige, at deres konto og mail er blevet hacket. Epic Games kan så hjælpe dem med at få kontoen tilbage, selvom de allerede har solgt den til dig.

Hvis du køber en konto i Fortnite og et andet spil, er der altid en risiko for, at den tidligere ejer tager den tilbage ved at nulstille kodeordet eller kontakte kundeservice. Hvis det sker, får de også alle de skins og items, du har købt på den. Det er bedre og mere sikkert at vente, til der kommer noget fedt i shoppen næste gang.

Læs mere om sikker trading og handel

Her på scammed.dk har vi mange forskellige guides og artikler, der kan være gode at læse, hvis du gerne vil vide mere om sikker trading. Vi anbefaler, at du læser vores tjekliste med gode råd, før du handler – du kan også se en video her hvor Emil deler sine bedste råd 👇

Sådan! 😎 Der er stadig masser af videoer og artikler her på scammed.dk, som du kan læse, og i vores brevkasse fortæller tidligere ofre for scams om deres oplevelser, så du kan se, hvad man skal undgå, når man handler i Fortnite.

Ved du ikke, hvor du skal klikke dig hen nu? Her er der nogle bud👇

Hvad med mine forældre?

Nu ved du, at det er risikabelt at handle konti Fortnite. Men hvordan snakker man med sine forældre om skins? Det kommer Stine med sine råd til i videoen her.

 

Se på Youtube i stedet

Hvis uheldet er ude?

Læs om, hvordan du anmelder scams til politiet, hvis uheldet alligevel skulle være ude, og du mister en konto, et skin eller andre virtuelle genstande.

 

Læs her hvordan

Hvad synes du om vores artikel?

Læs om andres historier

Mange andre børn og unge har skrevet i vores brevkasse igennem årene. Ved at læse om deres oplevelser kan du lære endnu mere om, hvordan du handler sikkert og passer på dig selv og andre

Spørgsmål fra Glenn, 31 år Hacket CS skins

Svar fra rådgiver Hej Glenn, Der er desværre ikke noget, du selv kan gøre for at få dem tilbage. Og support er også uduelige at søge hjælp fra, som du selv har erfaret, fordi alt er “på eget ansvar”, selvom man har kontoen....

Se hele svaret

Spørgsmål fra Joel Ignatiussen, 23 år Jeg har fået et brev fra Spansk advokatfirma

Svar fra rådgiver Hej Joel, Det er uden for dét område, vi hjælper med herinde, som handler om folk, der bliver snydt i handler med skins og andre virtuelle genstande i spil. Men ja, det er helt sikkert scam. Det er helt klassisk,...

Se hele svaret

Spørgsmål fra Mik, 26 år 3 mands scammet?

Svar fra rådgiver Hej Mik, Jeg er ked af, at du er blevet impliceret i et tredjemandsscam. Vi har lavet en guide til det, som jeg vil anbefale dig at læse, når du har læst mit svar her. Der er nemlig plads til...

Se hele svaret