Mange unge føler en udefrakommende forventning om konstant tilstedeværelse og tilgængelighed digitalt, der kan være både krævende, udfordrende og ikke mindst distraherende at leve op til. Det kan gøre, at nogle unge føler sig stressede eller ligefrem afhængige af de sociale og digitale medier. Her er det imidlertid væsentligt at se på, hvad det er de unge føler sig afhængige af, og om der overhovedet er tale om afhængighed, eller det snarere er platformene, der indeholder nogle yderst veludviklede fastholdelsesmekanismer.
Spørger man de unge selv, som LEGO Fonden og Tænketanken Mandag Morgen gjorde i 2021, så er det absolut bedste ved at have et device, at man kan være sammen med sine venner og snakke, grine og pjatte sammen. Med andre ord er det det sociale samvær, der er det fedeste ved de digitale medier og muligheder. Derfor er vi som voksne nødt til at spørge os selv: hvad er det egentlig de unge føler sig ”afhængige” af?
Se på indholdet!
Sidder man hver eneste dag i timevis klistret til en skærm, der fodrer én med ensformig og passiv underholdning, så kan vi tale om, at der er et problem. Men bruger man tiden på at være sammen med sine venner, dyrke og pleje sine sociale relationer, have det sjovt, spille spil og stige i levels, være sammen med familien eller lære noget nyt, så er det en helt anden snak.
Inden vi (for)dømmer unges mediebrug er det derfor væsentligt, at vi forholder os åbent og nysgerrigt til det indhold, de forbruger. Tiden brugt siger nemlig intet om kvaliteten af indholdet. Og skal vi vurdere unges mediebrug på et fornuftigt grundlag er vi nødt til at forholde os til kvalitet fremfor kvantitet. Men det er naturligvis udfordrende. For når man som forælder gang på gang oplever, at ens barn “forsvinder” ind i en digital verden og fravælger fysiske aktiviteter og samvær til fordel for at game eller på anden vis hænge ud digitalt, så er det svært ikke at føle, at det er problematisk.
Det er nærliggende at blive bekymret for, om ens barn har et afhængighedsproblem hvad digitale medier og gaming angår. Men afhængighed er det næppe. For afhængighed i klinisk forstand indebærer, at den afhængige fokuserer al sin energi og tankevirksomhed på det afhængighedsskabende. Det bliver altoverskyggende i hverdagen, alle gøremål kommer til at dreje sig om, hvornår man kan få det næste ”fix”, det påvirker såvel koncentrationsevne som søvn, og man begynder at fravælge aktiviteter (fx samvær med venner og familie, skoletid eller fritidsaktiviteter) for at bruge tiden på det afhængighedsskabende.
Selvom unge generelt set bruger meget tid digitalt er det nok trods alt de færreste forældre, der kan genkende deres børn i ovenstående beskrivelse. Derfor giver det langt mere mening at tale om de fastholdelsesmekanismer, som platformene og spillene anvender i mødet med forbrugeren.
Opmærksomhed er penge
Set fra platformenes og spiludviklernes side er det absolut vigtigste, at du som forbruger giver spillet eller platformen så meget af din tid og opmærksomhed som overhovedet muligt. For det er det, der er penge i. Derfor er langt de fleste platforme og spil også designet til at holde dig fast, og til hele tiden at give dig en lille gulerod, der gør at du har lyst til at blive hængende lidt længere. Hvad end incitamentet er din menneskelige nysgerrighed (“Hvad mon den næste video indeholder? Den er sikkert også god! Jeg ser bare lige én til.”) eller dit naturligt menneskelige drive for hele tiden at udvikle dine kompetencer (“Jeg elsker, når jeg løser en opgave, og stiger i level; det er fedt at se, at jeg hele tiden bliver bedre!”).
Man skal ikke undervurdere, hvor dygtige spil og platforme er til at fastholde os, og derfor kan det også være en rigtig god idé at indføre nogle regler for hvor meget skærmtid og hvornår, samt stille nogle krav til det indhold, der er på skærmene, når de bliver brugt. Men det er samtidig væsentligt, at rammerne ikke er så rigide, at man som forælder hiver stikket ud af computeren, for “nu er klokken altså seks, og vi skal spise.” Hvis barnet er midt i et spil stinker det at blive afbrudt. Som forælder ville man heller aldrig vade ind på banen under fodboldkampen og hive sit barn ud, for “nu er det altså spisetid”. Nogle gange trækker kampen ud, og det går ikke at afbryde midt i det hele. Og det skal vi som forældre have forståelse for.
En ekstra bonus ved det er, at med forståelsen kommer også et tættere bånd mellem dig og dit barn. For når du udviser forståelse for dit barns hobby vil dit barn også være mere tilbøjeligt til at inddrage dig i de ting det bruger tid på online, og komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt eller har brug for hjælp.
Så alt i alt:
- Sørg for ikke at dømme på forhånd
- Tænk i kvalitet fremfor kvantitet
- Vær opmærksom på den vigtige forskel mellem afhængighed og fastholdelse, og sæt reglerne derefter