Spørgsmål fra helene, 40 år
Hej
Jeg har oprettet en Trading konto på Keller fin/Keller finance, og blev ringet op der efter og blev betom at overfører 1600 euros, de er så vokset til 7366 euro problemet er at jeg den 13 januar bad om at få udbetalt 1000 euro ud af de 7000 euro men jeg har stadig ikke modtaget dem, hvordan forholder jeg mig og hvordan får jeg evt. alle pengene udbetalt
Svar fra rådgiver
Hej Helene,
Tak for dit brev. Dén her form for svindel ligger desværre uden for vores område, idet vi beskæftiger os med ofre for svindel med virtuelle genstande i computerspil specifikt. Jeg vil dog gerne komme med et par kommentarer og et råd til dig.
Først og fremmest forholder det sig ikke sådan, at de faktisk er vokset til €7.366. Det har været svindel fra starten, hvor bagmændene får det til at se ud, som om ens investering er god og vokser, så man som offer motiveres til lige at lægge lidt ekstra ind løbende. Det er rigtig udspekuleret, men der er ikke faktisk en investering på over €7000 i dit navn et sted. Der er derfor ikke mulighed for at få pengene udbetalt, for de findes ikke. Ud over selvfølgelig de oprindelige €1.600, du smed ind, men dér skal du have fat i politiet.
Dét, du kan gøre, er at gå ind på denne side og anmelde sagen til politiet som “Investeringssvindel”, og så har de i nogle tilfælde mulighed for at opstøve gerningspersonerne og sigte dem.
Med venlig hilsen,
Emil fra scammed.dk
Kommentarer
Viser 1 kommentar
Frederik Hej kano hjælpe mig hvis det kan ske hurtigt for blev Scamet 6000kri går har beviser en talonknife dobler den er. Nemlig tradelocked i han inventar ind tilsøndag i han inventar
Emil, ekspert Hej Frederik. Tak for din kommentar. Jeg er ked af at høre, at du er blevet scammet for din kniv. Der er ikke noget, Steam kan tilbyde at hjælpe med, når man mister sine skins, desværre. Du skal i stedet anmelde sagen til politiet, og her ville det fx være godt med screenshots af jeres kommunikation (hvis I har skrevet), men ellers hans profil og hans inventar, hvor man kan se din kniv inde. Hvis du vil prøve at forhindre, at kniven ryger videre på søndag, skal du gå ind på hans profil og anmelde den til Steam for scam. Hvis de når at kigge på sagen, og hvis de er enige, kan han blive udelukket fra at trade, så din kniv bliver, hvor den er. Jeg håber, du har held med din anmeldelse. Vh Emil fra scammed.dk