Spørgsmål fra Mads, 25 år
Hej Scammed.dk
Min fætter på 14 er blevet scammed på Facebook igår for 2100kr, det har så efterfølgene vist sig at profilen var falsk. jeg har kontakte person bag den ægte account. Og han har taget sagen videre til politiet, Hvad kan vi gøre i den her situation?
Svar fra rådgiver
Hej Mads,
Tak for din henvendelse på vegne af din fætter. Det er sødt af dig at hjælpe. Vi hører desværre fra mange, der bliver snydt gennem falske profiler. Det er godt, at personen har anmeldt til politiet.
Dét, jeg ville anbefale jer, er at gøre det samme. Få anmeldt sagen til politiet med oplysninger på den falske profil og jeres kommunikation, så politiet kan tage den videre derfra. Der er nemlig ikke særlig meget, I selv kan gøre – især med en falsk profil som i dét her tilfælde. Vi har en guide her på siden, I kan bruge til at finde ud af, hvilke oplysninger der skal med, og der er også et link til, hvor man anmelder.
Derudover har vi en “Tjekliste” med gode råd, før man handler, hvor der blandt andet står lidt om at genkende falske profiler, som din fætter måske kan have glæde af at læse, så han er klædt på til, hvis han møder det igen i fremtiden.
Med venlig hilsen,
Emil fra scammed.dk
Kommentarer
Viser 0 kommentar