Spørgsmål fra Nicklas, 14 år

hej jeg er blevet scammet i pet simolater x af en person i et trade han ville have 2,7 b dimond og 8 events exclusiv pet og så ville han trade 2 huge bagefter jeg havde givet ham det men han leavede bare.
er der en måde at få det tilbage på

Svar fra rådgiver

Hej Nicklas,

Tak for dit brev. Vi hører desværre om rigtig mange, der bliver snydt på dén måde. At man viser tillid til en anden inde i spillet, som så forsvinder, efter man har givet nogle ting til vedkommende.

Det er desværre meget svært at få tingene tilbage, når man er blevet udsat for et scam. Roblox hjælper ikke, men du kan gå ind og anmelde personen i Roblox, og så er der en chance for, at vedkommende bliver blokeret, så de ikke kan snyde andre. Alternativt kan man skrive til Roblox, men dét gør heller ikke, at du får dine ting tilbage.

Du kan også vælge at anmelde sagen til politiet, men hvis du ikke har oplysninger på, hvem vedkommende er, og hvis personen er i udlandet, ender sagen formentlig ikke med, at du får dine ting tilbage.

Jeg vil råde dig til at kigge igennem vores side om Roblox, hvor vi har samlet noget af dét, der er godt at vide, inden man handler i Roblox. Det er rigtig ærgerligt, at du er blevet scammet, og jeg forstår godt, at man kan være vred og ked af det, men det allervigtigste er, at vi undgår, at det sker igen i fremtiden.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...