Spørgsmål fra Gustav, 13 år

Hej, jeg bygger på Minecraft servere. Lige nu bygger jeg med en som koder, vi 2 er ejer sammen. Men jeg stoler ikke på ham, da hvis jeg giver ham de ting jeg har bygger til denne server, har han mulighed for at køre serveren uden mig og score gevinsten uden mig.

Svar fra rådgiver

Hej Gustav,

Tak for dit brev. Det er godt, at du er opmærksom på, at der kan være en risiko for, at han kan køre serveren uden dig. Og at dit arbejde så er spildt på dén måde. At lave en server sammen i Minecraft vil altid bygge på tillid, fordi der er én, der står som ejer. Din bedste mulighed er at lade være med at samarbejde med ham om den, hvis du ikke ved, at du kan stole 100% på ham. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis han pludselig scorede gevinsten uden dig.

Nu kan jeg se, at du er 13 år gammel, men jeg ved ikke, hvor gammel ham den anden er. Hvis I er jævnaldrende, kan det være en løsning at få jeres forældre med ind over, så de ved, at I har lavet en aftale. Så kan I gå til dem, hvis der opstår uenigheder mellem jer. Hvis han er meget ældre end dig, ville jeg nok passe på med at lave serveren sammen – især når du ikke stoler på ham.

Det er lidt uden for det område, vi normalt vejleder om herinde, men jeg håber alligevel, du kan bruge mit svar til noget. Ellers er du velkommen til at skrive en kommentar herunder, og så vil jeg forsøge at hjælpe dig videre.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...