Spørgsmål fra Alexander, 12 år

Hejsa. Min steam er blevet hacket og de har ændret min email adresse. Så jeg kan nu ikke ændre adgangskode steam support hjælper mig ikke for den sender mig til den samme side. Er der noget jeg kan gøre?

Svar fra rådgiver

Hej Alexander,

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du har givet op med Steam Support og skriver til os. De har nemlig gemt det rigtige link rigtig godt væk. Vi har linket i en artikel på hjemmesiden, som du kan finde her. Hvis du trykker på linket i punkt #5, kommer du ind på en hjemmeside hos Steam, hvor man kan skrive brugernavn, telefonnummer eller e-mail. Her vil jeg anbefale, at du så skriver dit brugernavn, når de har ændret din e-mail.

Husk, at brugernavnet er dét, du tidligere har brugt til at logge ind med – og altså ikke dit display name, som andre kan se inde på Steam og i spil. Når du har skrevet dit brugernavn ind, skal du bare følge vejledningen. Til sidst kommer der en formular med en række felter, hvor du skal udfylde så mange oplysninger, du overhovedet kan.

Det er disse oplysninger, Steam bruger til at bekræfte, at du er den retmæssige ejer af kontoen, og så vil du få den tilbage. Det plejer at gå ret hurtigt, men hvis der er travlt, må man væbne sig med tålmodighed.

Jeg håber, du får din account tilbage snart, og du er velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis der er noget, du vil sige eller spørge om 🙂

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...