Spørgsmål fra Kasper, 22 år

Mulighed for at hjælpe til at komme i kontakt med steam ?

Svar fra rådgiver

Hej Kasper,

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er ked af, at du er blevet hacket. Du skriver ikke så mange detaljer i dit spørgsmål her, men ud fra titlen og selve beskeden tolker jeg, at du er blevet lukket ude af din Steam-profil og gerne vil have den tilbage. Jeg kan desværre ikke direkte hjælpe dig med at tage kontakt til Steam, men jeg kan fortælle dig, hvordan du kan komme igennem til dem og få din konto tilbage:

Den nemmeste måde, hvorpå du kan gøre Steam opmærksom på problemet, er at gå ind på dette link og skrive brugernavnet på kontoen. Det er det, du bruger, når du logger ind – ikke det, andre ser, når du spiller.

Når du har skrevet brugernavn, skal du bare følge guiden og svare på spørgsmålene derinde. Spørgsmålene hjælper Steam med at afklare, om du faktisk er den retmæssige ejer. Når du er færdig, bør du desværre forvente lidt svartid, fordi Steam får mange henvendelser, men hvis du har svaret fyldestgørende på alting, kan du godt regne med at få din konto igen.

For en sikkerhedsskyld, vil jeg anbefale dig at gøre to ting, så snart du får din konto igen. Dels bør du sætte multifaktorgodkendelse på kontoen, og så bør du tjekke, om du har aktive API-keys på den. Hvis der står noget på sidste link, skal du trykke “Revoke My Steam Web API Key.” Når du har gjort de ting, bør din konto være sikker igen.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Georg jensen Er 14 år

4 år siden

Skriv en kommentar ...