Spørgsmål fra Laurits, 24 år
[Spørgsmålet er redigeret af Scammed.dk]
Goddag. Jeg har lige fået 4 sammenhængende emails om, at jeg har givet 4 spil i mit steam inventar væk, uden mit samtykke. Efterfølgende har jeg fået en lokationsbekræftigelsesmail om en fra Rusland. Jeg ændrede selvfølgelig mit kodeord straks efter jeg opdagede jeg er udsat for et hacker angreb. Jeg har anmeldt brugeren som modtog gaverne til steam. Men er der mulighed for at jeg kan komme i reel kontakt med en steam support medarbejder hvor jeg evt. kan sende billede dokumentation osv? mvh Laurits [fjernet af Scammed.dk]
Svar fra rådgiver
Hej, og mange tak for dit spørgsmål. Først og fremmest har jeg fjernet dit brugernavn i spørgsmålet, fordi vi godt kan lide, at folk er anonyme, men der er ikke ændret andet i spørgsmålet. Det lyder, som om vedkommende har fået adgang til din konto og brugt dit kort til at købe nogle spil og gifte dem til sig selv. Hvis det er rigtigt forstået, kan du godt skrive til Steam, og her kan du læse hvordan:
Først og fremmest skal du gå ind på det her link og trykke “Jeg har en Steam-konto”, og så skal du bare logge ind med din Steam-account. Når du er logget ind, kan du vælge “Jeg har opkrævninger fra Steam, som jeg ikke har foretaget” og så til sidst “Kontakt Steam Support”.
Når du har gjort det, kommer du frem til en formular, og jeg vil anbefale, at du udfylder én for hvert køb – altså 4 i alt -, så de kan behandle hvert køb for sig. Jeg vil anbefale, at du laver en besked i det nederste felt, hvor du skriver, at du blev hacket, og at spillene er gifted til en person, du ikke kender, og at du ikke godkendte det. Du kan bare skrive samme besked alle 4 gange. Du kan også vælge at tilføje billededokumentation i formularen, hvis du vil. Husk, at Steam gerne vil have, du tilføjer +45 foran dit telefonnummer 🙂
Derudover vil jeg anbefale, at du sætter Steam Mobile Guard på din konto, så det ikke sker igen. Det er Steams svar på multifaktorvalidering og hjælper rigtig meget med, at folk ikke bare sådan lige kan komme ind på din konto. Jeg håber, det hjalp!
Med venlig hilsen,
Emil fra Scammed.dk
Kommentarer
Viser 0 kommentar