Spørgsmål fra Freya, 9 år

Spørgsmålet er redigeret af scammed.dk

Hej jeg har fået stjålet alle mine ting i roblox Islands af en der hedder [gamertag fjernet] hvordan kan jeg få mine ting igen.

Svar fra rådgiver

Hej Freya,

Jeg er ked af at høre, at du er blevet scammet. Det er ikke sjovt at få taget sine ting, når man har valgt at stole på en person. Det er godt, at du skriver herinde og får snakket om det.

Det er ikke din skyld, at du er blevet snydt. Det er en god ting at have tillid til folk, men når man sidder og spiller er det godt at være ekstra forsigtig, fordi der desværre sidder nogen der ude, der gerne vil snyde én.

Det er fint, at du inviterer folk ind på din ø, fordi det er hyggeligt og sjovt. Men en god huskeregel er, at folk kun skal have “byggetilladelse” på din ø, hvis du kender dem i virkeligheden og ved, at de er til at stole på. På den måde kan du lettere undgå, at nogen stjæler dine ting.

Der er desværre ikke rigtig noget, man kan gøre for at få sine ting tilbage i Roblox Islands, når de er blevet taget. Heller ikke selvom man har navnet på den person, der har snydt. Den eneste mulighed er at spille sig til dem igen – præcis som du gjorde i første omgang.

Jeg håber, du kan bruge svaret og har lyst til at spille videre, selvom du er blevet snydt.

Med venlig hilsen,

Emil fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 1 kommentar

Hej, jeg hedder Sulla og er 8 år.

4 år siden

Skriv en kommentar ...