Spørgsmål fra Jeppe, 17 år
hvad skal man gøre hvis man er blevet apiscammed
Svar fra rådgiver
Hej Jeppe,
Tak for dit brev. Der er rigtig mange, der bliver API-scammed, og jeg er ked af, at det er sket for dig også.
Det første, du bør gøre, hvis du er blevet API-scammed, er at gå ind på den her side og fjerne din API-key. Når du bliver API-scammed, får en anden person nemlig adgang til at se og styre dine trades, så den mulighed skal du have fjernet hurtigst muligt. Du skal ind på siden og trykke “Revoke My Steam Web API Key”. Når du har gjort det, bør siden i stedet være tom med en grøn knap, hvor der står “Registrer”, og så er alt, som det skal være.
Derudover kan det være smart at ændre Steam Trading URL, så du ikke risikerer, at en anden har adgang til det og kan misbruge det. Det kan du gøre ved at gå ind på den her hjemmeside.
Når du har gjort de to ting (og API-key er den vigtigste), så er du ikke længere i risiko for, at de(n) samme person(er) kan scamme dig, når du i fremtiden prøver at handle gennem Steam.
Jeg håber, du kan bruge svarene, og at du får sikret din profil igen. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder, og så vil jeg med glæde svare på dén også 🙂
Med venlig hilsen,
Emil fra scammed.dk
Kommentarer
Viser 0 kommentar