Spørgsmål fra Emil Sonnichsen, 21 år

Hvad kan jeg gøre hvis jeg er blevet API scammed er der noget man kan gøre er der nogen måde at få noget af det tabte tilbage eller sådan noget?

Svar fra rådgiver

Hej Emil!

Godt, du har skrevet til os.

Du er en ud af rigtig mange, der har prøvet at blive API-scammet. Det er en ret voldsom form for scamming, hvor gerningsmanden faktisk har adgang til en stor del af din konto.

Det vigtigste lige nu er, at du sørger for, at scammeren ikke længere har adgang. Det gør du ved at skifte din steamkode og ‘revoke’ din API-key. Det betyder, at du sletter den API-nøgle fra din profil, som scammeren har placeret for at kunne fifle med dine trades. Det gør du ved at følge vores guide her.

Det er desværre svært at få dine skins tilbage. I gamle dage kunne man bede Valve om at gendanne skinsne, men det er de holdt op med, fordi folk snød med det, og fik duplikeret items, de alligevel ikke havde mistet.

Din bedste mulighed at at anmelde scammet til politiet. API-scam er en ret alvorlig forbrydelse, hvor scammeren både skaffer sig adgang til din konto uretmæssigt OG stjæler dine ting. Det ville jeg lægge vægt på i en eventuel politianmeldelse. Selvom politiet måske får svært ved at identificere scammeren og finde frem til dine skins, kan det være rart at politianmelde, så man ved, at man har gjort alt, hvad man kan.

Du kan anmelde det på politiets hjemmeside lige her.

Ved at anmelde det gør du også andre en tjeneste i og med, at politiet bliver mere opmærksomme på, hvor stort et problem API-scams er i Danmark. Der er virkelig mange, der bliver snydt, men politiet ser ikke særlig mange af sagerne, og derfor bliver det ikke prioriteret.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, selvom det måske ikke skaffer dine skins tilbage.

Venlig hilsen Lars fra scammed.dk

Kommentarer

Viser 0 kommentar

Skriv en kommentar ...