Spørgsmål fra Bent, 78 år
Jeg ved, at jeg er blevet scammed. Kan I hjælpe med advokatbistand?
Svar fra rådgiver
Kære Bent,
Tak for din henvendelse.
Vi kan desværre ikke hjælpe med advokatbistand. På scammed.dk hjælper vi personer, der er blevet snydt i handler med skins i computerspil. Vi tilbyder rådgivning og vejledning til hvad ofret kan gøre i situationen – både her i brevkassen og på sms – og derudover har vi forskellige guides til hvad man kan gøre, hvis man er blevet snydt, hvordan man bedst beskytter sig selv i fremtiden, og hvordan man politianmelder et scam.
Nu ved jeg ikke hvordan du er blevet scammed og hvad der er foregået. Men afhængigt af sagens indhold og natur er der forskellige mulighed for at opnå advokatvejledning og -bistand. Det kan du læse mere om her.
Derudover vil jeg anbefale dig at anmelde sagen til politiet. Det kan du gøre på politi.dk. En politianmeldelse er ikke garanti for, at der bliver fældet dom i sagen eller du bliver godtgjort for dit tab. Men anmeldelsen er med til at sikre, at du har gjort alt hvad du kunne, og at politiet bliver bedre og bedre til at efterforske og opklare den her slags sager.
Jeg håber du finder en løsning. Held og lykke!
Mange hilsner,
Stine fra scammed.dk
Kommentarer
Viser 1 kommentar
Bent Tusind tak for et meget kvalificeret svar. Jeg har været udsat for dokumentfalsk, hvor svindlerne udgav sig for Royal Bank. Tak