Det første, du skal gøre, er at sikre din computer/device ved at scanne den. Man scanner for at fjerne virusser, keyloggers, spyware eller anden uvelkommen software. Så før du nulstiller og skifter din adgangskode, er det altid en god ide scanne for at sikre dig bedst.

Steam

  1. For at få adgang til din Steam konto igen skal du starte med at åbne din Steam klient.
  2. Herefter vælger du Skift adgangskode under konto/account.
  3. Tast din nuværende adgangskode ind.
  4. Nu vil du modtage en mail med en 5-cifret kode du skal bruge til din adgangskode.
  5. Indtast din nye adgangskode. Herefter modtager du en bekræftelse på email.

Hvis nogen har lukket dig helt ud og skiftet din mail, adgangskode, Steam Guard, telefon og/eller profiltekst, skal du gøre følgende (guiden er  delvist på engelsk):

  1. Tjek, om du har fået en mail om, at din mail, tlf, eller Steam Guard er ændret.
  2. Tryk på ‘lock my account’, hvis der står det et sted i mail. Husk at gemme den kode, du får, hvis du gør dette.
  3. Gå ind på Steam Support og tryk på ‘Help, I can’t sign in’.
  4. Tryk derefter på muligheden ‘My Steam account was stolen and I need help recovering it’
  5. Følg guiden for at sikre din computer og din email, og tryk herefter ‘Change my password’
  6. Følg trinnene og udfyld felterne med emails, telefonnumer, osv, indtil du når til en formular, hvor du kan vælge forskellige muligheder:
  7. Udfyld formularen med alle de ting, du kan: PayPal-kontooplysninger, sidste fire cifre i et eventuelt tilknyttet betalingskort, billeder, hvis du har kvitteringer fra f.eks. et køb hos g2a.com. Det vil være forskelligt, hvad du kan og skal taste ind her

Nu kan Steam Support se, at du er den reelle ejer af kontoen. Væbn dig med tålmodighed, for det kan tage nogle timer og evt. dage, før de vender tilbage til dig. Du vil så få et link med en ny, midlertidig kode. Husk at ændre denne kode, når du har adgang, og husk at sætte Steam Guard op forfra.

For at sikre dig bedst muligt fremover er det vigtigt, at du kun bruger officielle Steam websites. Hvis du er usikker på en hjemmeside skal du ikke indtaste dit brugernavn eller adgangskode.

Læs mere om hvordan du fremadrettet sikrer din konto her.

Riot Games

For at få din Riot Games konto tilbage skal du starte med at gå ind på League of Legends hjemmeside.

  1. Du skal nu klikke på login i toppen af højre hjørne.
  2. Derefter trykke på Forgot username.
  3. Vælg den region din konto er tilknyttet.
  4. Skriv den emailadresse, der er tilknyttet din konto og tryk på submit. Herefter modtager du en email fra Riot games, der fortæller dig hvad du videre skal gøre.

Når du har fået dit username tilbage. Nu til passwordet:

  1. Du skal nu klikke på login i toppen af højre hjørne.
  2. Herefter trykker du på forgot password.
  3. Vælg den region din konto er tilknyttet.
  4. Indtast dit brugernavn og tryk submit. Nu vil du modtage en email fra Riot Games med instruktioner og oplysninger om din konto, og om, hvordan du gendanner din adgangskode. I mailen vil der være et link hvor du vil blive viderestillet til League of Legends hjemmeside.

Epic Games

  1. Klik på Forgot your password på din Epic Games brugerflade.
  2. Skriv den email, der er tilknyttet din konto i feltet og tryk send email.
  3. I den mail du modtager trykker du på reset password.
  4. Indtast et nyt password i feltet og tryk på reset password.

For at sikre dig bedst muligt fremover er det vigtigt, at du kun bruger officielle websites. Hvis du er usikker på en hjemmeside skal du ikke indtaste dit brugernavn eller adgangskode. 

Du er nu klar til at gendanne din konto. Læs mere om, hvordan du fremover sikrer din konto.
Hvis du har brug for yderligere hjælp kan du læse mere på Epic Games egen hjemmeside her Epic Games | Support Center Support

Skrevet af Johan fra Scammed.dk

Johan er Scammed.dks pædagogiske rådgiver. Han arbejder med at forstå digitaliseringens, herunder gaming og skins, indflydelse på vores samfund og unges liv.