En stor del af børn og unges kontakt med andre foregår digitalt, enten når de gamer eller via de sociale medier. Nogen gange med lyd, nogen gange med billede, andre gange “bare” på skrift. Men har du egentlig styr på, hvem dit barn taler med?

Kontakten fra fremmede

På et site som scammed.dk burde vi måske mest forholde os til de risici, der kan være forbundet med at trade. Og selvom det også er noget, der fylder for mange unge, og noget som mange unge kommer i ærgerlig kontakt med, så ved vi, at de fleste forældre er mere bekymrede for deres barns eksponering for kontakt fra fremmede.

Langt de fleste børn og unge, der har et mere eller mindre selvstændigt digitalt liv, har oplevet at blive kontaktet af nogen de ikke kender. Det kan være profiler, der gerne vil trade med dem i Roblox, nogen der gerne vil spille med dem i Counter Strike eller nogen, der pludselig add’er dem på Snapchat. I nogle tilfælde er det starten på et nyt venskab og en sund, givende og ligeværdig relation. Men i andre har “den fremmede” mere urene hensigter.

“Grooming” er et begreb, der jævnligt dukker op i medierne, som oftest i forbindelse med nogle meget omfattende sager med mange ofre. Men grooming starter i det små. Det er ikke sådan, at nogle spil, platforme eller medier er mere anvendte af groomere end andre. Gerningspersonen går der hen, hvor ofrene er lettest tilgængelige, uanset hvor det så er. Det starter som oftest med en uskyldig og venlig kontakt. Over tid opbygger groomeren et fortrolighedforhold med sit offer, og begynder at stille mere og mere personlige, nærgående og intime spørgsmål. Groomeren arbejder henimod at få isoleret offeret fra omverdenen, så det til sidst mere eller mindre kun er de to, der taler sammen. I hvert fald om det, der fylder, det der er svært, og det, der er indeni. Lykkes det groomeren at få isoleret sit offer sker der ofte en sideløbende, eller umiddelbart efterfølgende, seksualisering af relationen. Med seksualiseringen følger en enorm skamfølelse hos offeret, der gør at vedkommende som oftest fravælger at fortælle andre om det, der foregår. Hvilket giver gerningspersonen yderligere mulighed for at fastholde offeret.

Så sig dog fra!

Som udenforstående kan man nemt sidde tilbage med tanken “hvorfor siger offeret ikke bare fra og får det stoppet?”. Men her er det vigtigt at forstå, at det er langt lettere sagt end gjort. Der er enormt meget skam forbundet med at være offer for denne type krænkelser, og samtidig bebrejder mange ofre sig selv i vid udstrækning. De har tanker som “det er min egen skyld”, “jeg kunne jo bare have sagt nej”, “jeg kunne jo bare have ladet være med at acceptere venneanmodningen”, “jeg burde have tænkt på…”, og så videre. Såvel intra- som interpersonelt peger stort set alle fingre på offeret som den skyldige. Derfor er det ubeskriveligt vigtigt at understrege: det er ALDRIG offerets skyld! Uanset hvad man har været udsat for, uanset hvordan man har båret sig ad, så bærer man ingen del af skylden selv. Ansvaret og skylden ligger ene og alene hos gerningspersonen.

Så hvad gør jeg?

Rent teknisk har du som bruger af spil og sociale medier forskellige muligheder for at beskytte dig selv ved hjælp af privatindstillinger. Alle steder du har en konto har du mulighed for at indstille denne til at være mere eller mindre privat. Du kan fx styre hvem, der kan tilføje dig som ven, hvem, der kan kontakte dig, hvem der kan se din lokation, hvem der kan se indholdet på din profil, og så videre. Endvidere er der en del spil og apps, der er udstyret med “parental controls”, så du som forælder kan indstille dit barns profil, uden barnet siden hen kan ændre i indstillingerne uden dit vidende. Privatindstillingerne er et yderst brugbart værktøj, der gør dig som forbruger i stand til at styre, hvem der skal have lov at kontakte dig. Har du endnu ikke snakket om privatindstillinger med dit barn er det en god idé at gøre det snarest muligt.

Fordi hvis det først er lykkedes for en groomer at isolere sit offer er det meget svært som forælder at intervenere før det går rigtig galt. Fordi ens barn lukker en ude, og fokuserer al sin energi og kommunikation på gerningspersonen. Derfor er det vigtigt, at du som forælder følger lidt med i, hvem dit barn snakker og har kontakt med, og i hvilke spil og på hvilke platforme. For jo tidligere du er opmærksom på, hvilken type af kontakt dit barn har med fremmede (hvis nogen), des større er chancen også for, at du vil kunne rette dit barn ind, hvis han/hun er på vej ud i noget, der ikke er sundt.

Det kan selvfølgelig være svært, og børn har det med at synes, at deres forældre er åndssvage og ikke fatter en skid, når de opstiller regler eller vil følge med. Derfor er det vigtigt, at du griber opgaven an på en respektfuld måde, og med en anerkendelse af, at dit barn kender spillet eller platformen bedst. Samtidig med at du ikke glemmer dig selv i det, og holder fast i, at det du gør er gjort i kærlighed og omsorg og med udgangspunkt i, at du ønsker at passe bedst muligt på dit barn. Selvfølgelig uden at blive for restriktiv og omklamrende.

Det kan være en svær balance at finde, men som udgangspunkt kan du ikke involvere dig for meget. Så:

  • Bliv ved med at spørge, uden at være forhørende
  • Lyt til de svar du får, spørg yderligere ind, og vend eventuelt de svar du får med andre forældre i din omgangskreds inden du sætter restriktioner
  • Vis dit barn, at du stoler på det, og at du er der for ham/hende, hvis der skulle ske noget ubehageligt eller mærkeligt